Vi har gode minder fra den sydvestfynske by Faaborg. Jeg husker byen fra flere feriestop som barn, og for et par år siden, gav et par af vores venner os en fantastisk dagstur her i deres smukke X-yacht, hvor vi efterfølgende grillede og hyggede om aftenen inde i marinaen.

Vi stak derfor tidligt afsted fra Assens, for at være sikre på at nå at få tid til at nyde livet og stemningen i en anden af de gamle fynske købstæder. Efter et hurtigt bad og en morgentur til stranden, tøffede vi – så stille vi nu kunne – ud af havnen i Assens.

Livet kommer med vinden

Modsat vores tur fra Kolding havde vi denne morgen lidt vind. Så efter at have drukket resten af morgenkaffen, satte vi sejlene og slukkede for motoren. Jeg tror, at de fleste sejlere kender den følelse; at være alene på havet en tidlig morgen, mens brisen i sejlene og vandets plasken ved stævnen er de eneste lyde. Dét er lykken!

Vinden var i første omgang let til jævn fra en sydlig retning, så vi måtte krydse et par gange ned langs den fynske vestkyst. Mange havde nok ladet motoren køre. Men vores ferie var stadig ny og lang, og vi havde tid nok.

For os handler sejlads om frihed. Mest af alt frihed fra det tidstyranni, der holder de fleste mennesker – også os selv – som gidsler i dagligdagen. Mange mennesker tænker slet ikke over det længere. Det er bare blevet en del af den vestlige kultur. Vi er blevet lidt som dyr, der er født i zoologisk have. De ved slet ikke, at de lever i fangeskab. Det ved vi, og vi lever med det vilkår, på den betingelse, at når vi holder ferie, så findes tiden ikke. Vi sejler, når vi er klar, og vi er fremme, når vi er fremme. Vejret og vinden bestemmer!

En tysk hollænder i horisonten

Efter et langt krydsben langs med morgensolen over den smukke fynske kyst, dukkede Helnæs Fyr op i horisonten. Jeg tror, at de fleste sejlere, som har sejlet rundt om Fyn har brugt dette fine pejlemærke. Fyret, der er bygget i 1901, er et vinkelfyr. Men fra starten et lidt særligt ét af slagsen. Det lyste med forskellige hvide blink i forskellige retninger, modsat de vinkelfyr, vi kender i dag, der jo har rødt, grønt og hvidt lys i forskellige vinkler. Fyret har også en speciel etageinddelt konstruktion, der er adskiller det fra andre fyr. Men det må vi ind at se en anden dag. I dag er Helnæs Fyr et moderne vinkelfyr, med lys i alle tre farver hvert femte sekund.

• 

• 

Omkring middagstid passerede vi vestbøjen ved Helnæs Fyr og kunne nu sejle direkte mod Hornenæs og Lyø. Men næppe havde vi rundet Helnæs, førend kursen måtte justeres. Et flot tremastet skib havde nemlig kurs lige imod os. Det føltes næsten som i en gammel sørøverfilm, hvor Kaptajn Sortskæg ligger på lur bag pynten.

Skibet var dog ingenlunde et piratskib, men den hollandske topsejlsskonnert ‘Thor Heyerdahl‘, der i dag har skiftet varer fra Sydafrika og Caribien ud med tyske skolebørn. I 1983 overtog en tysk forening skibet med det formål at gøre det til skoleskib, og siden har over 20.000 unge mennesker været med ombord, hvor turene er gået til både til de Kanariske øer og til Caribien – og så altså også til Danmark. Et smukt skib med en vigtig opgave.

• 

• 

Kaotisk besøg i en alt for travl havn

Som nævnt tidligere, har vi gode minder fra Faaborg. Både på land og til vands. Men straks ved ankomsten denne gang kunne vi mærke, at der var noget på færde. Vi var i forvejen forberedt på, at der nok ville være mange mennesker i det sydfynske. Men én af de afledte effekter af den verdensomspændende Coronaepidemi sås her tydeligt. Rekordmange sejlere – herunder også rekordmange nye sejlere – valgte i 2020 at gemme charterferien til Middelhavet og sejle i Danmark i stedet for. Men klokken var omkring fire om eftermiddagen og havnen var pakket!

Vi besluttede os hurtigt for at sejle helt rundt om byen og prøve at finde en plads i det vestlige marinaområde længst væk fra midtbyen. Efter at have sejlet lidt frem og tilbage fandt vi endelig en ledig plads. Vinden var frisket op, og vi måtte lægge til i sidevind, hvad der altid kræver lidt ekstra opmærksomhed – særligt for den mindre erfarne skipper. Men vi fik ‘Berta’ godt på plads, og hoppede i land for at få betalt havnepenge, så vi kunne få strøm på.

Også her var der kø. Men det var først, da vi skulle benytte marinaens toiletter og badefaciliteter, at det gik op for os, hvor meget pres, der var på. Nu er Faaborg og dets marina også et populært mål for andre end sejlere. Og det faktum, at døren til toilettet konstant stod åben med folk på vej ud og ind, gjorde, at de øvrige turister på havnen også benyttede sig af muligheden for at bruge faciliteterne. Resultatet var lange køer til beskidte toiletter, hvor der flere steder manglede både toiletpapir og håndsprit. Havnens personale kunne slet ikke følge med.

Faaborg er stadig en perle

Midtbyen i Faaborg er, som alle de andre små købstæder på Fyn, enorm smuk og rig på historie. Særligt det smukke og nyligt restaurerede klokketårn springer i øjnene – uanset hvor man ankommer til byen fra. Faaborg går helt tilbage til Kong Valdemar Sejr i 1200-tallet og er flere gange udbygget og forbedret af dennes efterfølgere. Vi fandt hurtigt op til byens torv, hvor mange af byens gæster havde fundet ly for solen under de mange parasoller.

Her faldt vi hurtigt i snak med et par erfarne sejlere. Også de var overvældede over de mange skibe i havnen. De var kommet fra Svendborg dagen forinden og kunne berette, at der også i Svendborg var et kolossalt pres på.

Efter en kølig fadøl i solen spadserede vi lidt rundt af de smalle gader og sugede indtryk til os. Efter en times tid vendte vi tilbage til havnen og fandt Faaborg Røgeri & Café, hvor en fremragende laksemoussé vandt over et par halvslappe fiskefrikadeller og tilsammen udgjorde et godt aftenmåltid.

Resten af aftenen brugte vi på hygge, rosé og boglæsning på båden – en aktivitet, der hverken kan overdrives eller bør undervurderes.